Returnering og reklamation
Hos Udeland ønsker vi at gøre returneringer og reklamationer så enkle som muligt. Her finder du information om fortrydelsesret, returnering, tilbagebetaling og reklamation.
Den hurtigste måde at oprette en returnering eller reklamation på er via din kundekonto, hvor du også kan følge sagens status.
Fortrydelsesret
Når du handler hos Udeland som forbruger, har du 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven.
Fristen løber fra den dag, hvor du eller en person udpeget af dig modtager varen.
Hvis du ønsker at fortryde dit køb, kan du oprette en returnering via din kundekonto eller kontakte os på [kontakt@udeland.dk](mailto:kontakt@udeland.dk) med dit ordrenummer.
Den hurtigste behandling opnås ved at oprette returneringen via din kundekonto.
Når din fortrydelse er registreret, modtager du en bekræftelse via e-mail.
Sådan returnerer du en vare
1. Log ind på din kundekonto.
2. Vælg den ordre og de produkter, du ønsker at returnere.
3. Opret en returnering.
4. Modtag din returlabel som QR-kode på e-mail.
5. Pak varen forsvarligt ind inden afsendelse.
6. Indlever pakken i den relevante pakkeshop ved at vise QR-koden.
Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på [kontakt@udeland.dk](mailto:kontakt@udeland.dk).
Returfragt
Når du opretter en returnering via din kundekonto, får du adgang til en returlabel i form af en QR-kode.
QR-koden kan anvendes i den relevante pakkeshop uden behov for at udskrive en label.
Udeland betaler fragtudgiften til fragtleverandøren på dine vegne. Beløbet for returfragt fratrækkes efterfølgende din tilbagebetaling.
Prisen for returfragt oplyses altid i forbindelse med oprettelsen af returneringen.
Betingelser for returnering
Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne gøre i en fysisk butik. Hvis varen er brugt eller håndteret mere end dette, kan der ske fradrag i tilbagebetalingen.
Varen skal returneres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet.
Tilbagebetaling
Ved gyldig fortrydelse af hele ordren tilbagebetaler Udeland alle betalinger modtaget fra kunden, herunder standardleveringsomkostninger.
Ved delvis returnering tilbagebetales betalingen for de returnerede varer. Leveringsomkostninger tilbagebetales ikke ved delvis returnering, medmindre dette følger af lovgivningen eller aftales særskilt med Udeland.
Du afholder selv udgifterne til returnering af varen. Hvis Udelands returlabel anvendes, fratrækkes den oplyste returfragt i tilbagebetalingen.
Tilbagebetaling sker senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.
Udeland kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil varen er modtaget retur, eller der er fremlagt dokumentation for returnering.
Reklamation
Når du handler hos Udeland, har du 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven.
Hvis du modtager en vare med fejl eller mangler, kan du oprette en reklamation via din kundekonto eller kontakte os på [kontakt@udeland.dk](mailto:kontakt@udeland.dk).
Den hurtigste behandling opnås ved at oprette reklamationen via din kundekonto.
Hvis du kontakter os via mail, anbefaler vi at du noterer ordrenummer, en kort beskrivelse af problemet og vedhæfter billeder.
Hvad sker der ved en reklamation?
Når vi har modtaget din reklamation, vurderer vi sagen hurtigst muligt.
Hvis reklamationen er berettiget, vil varen efter en konkret vurdering blive:
* repareret
* ombyttet
* refunderet
* eller kompenseret i overensstemmelse med købelovens regler
Ved godkendte reklamationer refunderer vi rimelige fragtomkostninger.
Ikke-afhentede pakker
Hvis en pakke ikke afhentes og returneres til Udeland, betragtes dette ikke som udøvelse af fortrydelsesretten.
Vi forbeholder os retten til at opkræve eller modregne de faktiske omkostninger til fragt, returnering og håndtering i forbindelse med ikke-afhentede pakker.
Kontakt
Har du spørgsmål vedrørende returnering eller reklamation, er du altid velkommen til at kontakte os.
Udeland
Tre To En
CVR-nr. 46501047
Dalgas Avenue 27, st. th.
8000 Aarhus C
E-mail: [kontakt@udeland.dk](mailto:kontakt@udeland.dk)